← Hele ordbogen

Databrud (brud på persondatasikkerheden)

En sikkerhedshændelse, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring eller uautoriseret adgang til personoplysninger — fx en mail sendt til forkert modtager, en mistet bærbar eller et hackerangreb. Databrud skal som udgangspunkt anmeldes til Datatilsynet inden 72 timer, medmindre bruddet næppe indebærer en risiko for de registrerede. Ved høj risiko skal de berørte personer også underrettes. Alle databrud — også dem der ikke anmeldes — skal dokumenteres i en intern fortegnelse.