Kemisk APV: Hvem skal have den, og hvad skal den indeholde?

Hvad er en kemisk APV?

Den kemiske APV — formelt en kemisk risikovurdering — er en særlig del af arbejdspladsvurderingen, der handler om arbejdet med farlige stoffer og materialer. Kravet står i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og afløste i 2019 de gamle arbejdspladsbrugsanvisninger (APB). I stedet for et dokument pr. produkt skal I nu vurdere den samlede kemiske risiko ved jeres arbejdsprocesser — og til gengæld er kravene til instruktion og oplæring skærpet.

Hvem skal have en kemisk APV? (Spoiler: flere end du tror)

Reglen er enkel: arbejder ansatte med — eller kan de blive udsat for — farlige stoffer og materialer, skal I have en kemisk risikovurdering. Og "farlige stoffer" betyder i praksis ethvert produkt med et faremærke (de rød-hvide farepiktogrammer) på etiketten.

Det betyder, at kravet rammer langt bredere end kemivirksomheder:

• Kontoret med sprit til overflader og en opvaskemaskine med afkalker
• Frisøren med farver og blegemidler
• Autoværkstedet med olier, bremserens og svejserøg
• Rengøringsfirmaet med kalkfjerner og klorprodukter
• Byggepladsen med fugemasse, epoxy og støv fra beton

Har I bare ét faremærket produkt, som ansatte arbejder med, er I omfattet. Også stoffer, der opstår under arbejdet — fx svejserøg, træstøv eller udstødning — tæller med, selv om de ikke har en etiket.

Det skal den kemiske risikovurdering indeholde

Den kemiske APV skal være skriftlig og indeholde:

1. En liste over de farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen med henvisning til de tilhørende sikkerhedsdatablade.
2. En vurdering af risikoen ved arbejdet: stoffernes farlige egenskaber, eksponeringens grad, type og varighed, omstændighederne ved arbejdet (mængder, ventilation, temperatur), og situationer med særlig risiko som rengøring, vedligehold og spild.
3. Effekten af forebyggende foranstaltninger: Hvad gør I allerede (udsugning, værnemidler, indkapsling), og er det nok?
4. Konklusioner fra eventuelle helbredsundersøgelser og erfaringer fra ulykker og nærved-hændelser med kemi.

Vurderingen laves pr. arbejdsproces, ikke nødvendigvis pr. produkt — bruger I ti produkter i samme proces, kan de vurderes samlet.

Sikkerhedsdatablade: jeres vigtigste råstof

Leverandøren har pligt til at levere et sikkerhedsdatablad (SDS) på dansk for hvert faremærket produkt, og I har pligt til at have dem og gøre dem tilgængelige for de ansatte. Sikkerhedsdatabladets 16 punkter er råmaterialet til risikovurderingen — særligt punkterne om farlige egenskaber, håndtering, eksponeringskontrol og personlige værnemidler.

To klassiske faldgruber: forældede sikkerhedsdatablade (bed leverandøren om nyeste version, når I genbestiller) og produkter, der er købt i detailhandlen uden SDS — dem skal I selv indhente databladet for.

Substitution: kan det farlige erstattes?

Substitutionsprincippet er et grundkrav i dansk kemiregulering: I skal vurdere, om et farligt stof kan erstattes med et mindre farligt, eller om processen kan ændres, så udsættelsen mindskes. Vurderingen skal laves — og kunne dokumenteres — også når konklusionen er, at substitution ikke er teknisk mulig eller rimelig. Tænk rækkefølgen som en trappe:

1. Fjern eller erstat stoffet (substitution)
2. Indkapsl processen eller etablér effektiv udsugning
3. Begræns antallet af udsatte og varigheden
4. Personlige værnemidler — som sidste udvej, ikke første

Spørg jævnligt leverandøren: mindre farlige alternativer dukker løbende op, og et produkt, der ikke kunne erstattes for tre år siden, kan måske i dag.

Instruktion og oplæring — dér hvor Arbejdstilsynet strammer

Da arbejdspladsbrugsanvisningerne forsvandt, blev kravet til effektiv instruktion og oplæring skærpet. Ansatte, der arbejder med farlige stoffer, skal instrueres i:

• Hvilke farlige stoffer der er på arbejdspladsen, og hvor de må bruges
• Hvordan arbejdet udføres sikkert, inkl. brug af værnemidler
• Adgangen til sikkerhedsdatablade
• Hvad de skal gøre ved spild, uheld og førstehjælp

Instruktionen skal være mundtlig og praktisk — og ved særligt farligt arbejde skal den understøttes af skriftligt materiale. Den skal gentages ved ændringer og med passende mellemrum, og I skal kunne vise Arbejdstilsynet, hvordan I har instrueret. Netop manglende dokumenteret instruktion er et af de hyppigste fund ved kemitilsyn.

Kom i gang: fire trin

1. Skab overblik: Gå arbejdspladsen igennem og saml alle faremærkede produkter i én liste — også dem, der gemmer sig i rengøringsskabet og ude i bilerne. Smid ud, hvad I reelt ikke bruger; hvert produkt mindre er mindre dokumentation.
2. Indhent sikkerhedsdatablade for resten, og tjek at de er aktuelle og på dansk.
3. Vurdér pr. proces: Gennemgå de arbejdsprocesser, hvor produkterne indgår, vurdér risikoen, og notér substitutionsovervejelserne undervejs.
4. Instruér og dokumentér: Gennemfør instruktionen, og registrér hvem der er instrueret i hvad og hvornår — det er den dokumentation, tilsynet beder om.

Husk også samspillet med den almindelige APV: den kemiske risikovurdering er en del af APV'en og skal opdateres efter samme princip — ved ændringer, nye produkter og nye processer.

Sådan hjælper Verkta

I Verktas risikovurderingsmodul bygger du den kemiske APV struktureret op: produktliste med tilknyttede sikkerhedsdatablade, risikovurdering pr. arbejdsproces, dokumenteret substitutionsvurdering og kvittering for gennemført instruktion pr. medarbejder. Så ligger dokumentationen klar, den dag Arbejdstilsynet spørger. Prøv det gratis i 14 dage.