Kemisk APV: Hvem skal have den, og hvad skal den indeholde?

Hvad er en kemisk APV?

Den kemiske APV: formelt en kemisk risikovurdering, er en særlig del af arbejdspladsvurderingen, der handler om arbejdet med farlige stoffer og materialer. Kravet står i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og afløste i 2019 de gamle arbejdspladsbrugsanvisninger (APB). I stedet for et dokument pr. produkt skal I nu vurdere den samlede kemiske risiko ved jeres arbejdsprocesser, og til gengæld er kravene til instruktion og oplæring skærpet.

Hvem skal have en kemisk APV? (Spoiler: flere end du tror)

Reglen er enkel: arbejder ansatte med, eller kan de blive udsat for: farlige stoffer og materialer, skal I have en kemisk risikovurdering. Og "farlige stoffer" betyder i praksis ethvert produkt med et faremærke (de rød-hvide farepiktogrammer) på etiketten.

Det betyder, at kravet rammer langt bredere end kemivirksomheder:

• Kontoret med sprit til overflader og en opvaskemaskine med afkalker
• Frisøren med farver og blegemidler
• Autoværkstedet med olier, bremserens og svejserøg
• Rengøringsfirmaet med kalkfjerner og klorprodukter
• Byggepladsen med fugemasse, epoxy og støv fra beton

Har I bare ét faremærket produkt, som ansatte arbejder med, er I omfattet. Også stoffer, der opstår under arbejdet, fx svejserøg, træstøv eller udstødning: tæller med, selv om de ikke har en etiket.

Det skal den kemiske risikovurdering indeholde

Den kemiske APV skal være skriftlig og indeholde:

1. En liste over de farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen med henvisning til de tilhørende sikkerhedsdatablade.
2. En vurdering af risikoen ved arbejdet: stoffernes farlige egenskaber, eksponeringens grad, type og varighed, omstændighederne ved arbejdet (mængder, ventilation, temperatur), og situationer med særlig risiko som rengøring, vedligehold og spild.
3. Effekten af forebyggende foranstaltninger: Hvad gør I allerede (udsugning, værnemidler, indkapsling), og er det nok?
4. Konklusioner fra eventuelle helbredsundersøgelser og erfaringer fra ulykker og nærved-hændelser med kemi.

Vurderingen laves pr. arbejdsproces, ikke nødvendigvis pr. produkt: bruger I ti produkter i samme proces, kan de vurderes samlet.

Sikkerhedsdatablade: jeres vigtigste råstof

Leverandøren har pligt til at levere et sikkerhedsdatablad (SDS) på dansk for hvert faremærket produkt, og I har pligt til at have dem og gøre dem tilgængelige for de ansatte. Sikkerhedsdatabladets 16 punkter er råmaterialet til risikovurderingen: særligt punkterne om farlige egenskaber, håndtering, eksponeringskontrol og personlige værnemidler.

To klassiske faldgruber: forældede sikkerhedsdatablade (bed leverandøren om nyeste version, når I genbestiller) og produkter, der er købt i detailhandlen uden SDS. Dem skal I selv indhente databladet for.

Substitution: kan det farlige erstattes?

Substitutionsprincippet er et grundkrav i dansk kemiregulering: I skal vurdere, om et farligt stof kan erstattes med et mindre farligt, eller om processen kan ændres, så udsættelsen mindskes. Vurderingen skal laves, og kunne dokumenteres, også når konklusionen er, at substitution ikke er teknisk mulig eller rimelig. Tænk rækkefølgen som en trappe:

1. Fjern eller erstat stoffet (substitution)
2. Indkapsl processen eller etablér effektiv udsugning
3. Begræns antallet af udsatte og varigheden
4. Personlige værnemidler, som sidste udvej, ikke første

Spørg jævnligt leverandøren: mindre farlige alternativer dukker løbende op, og et produkt, der ikke kunne erstattes for tre år siden, kan måske i dag.

Instruktion og oplæring, dér hvor Arbejdstilsynet strammer

Da arbejdspladsbrugsanvisningerne forsvandt, blev kravet til effektiv instruktion og oplæring skærpet. Ansatte, der arbejder med farlige stoffer, skal instrueres i:

• Hvilke farlige stoffer der er på arbejdspladsen, og hvor de må bruges
• Hvordan arbejdet udføres sikkert, inkl. brug af værnemidler
• Adgangen til sikkerhedsdatablade
• Hvad de skal gøre ved spild, uheld og førstehjælp

Instruktionen skal være mundtlig og praktisk, og ved særligt farligt arbejde skal den understøttes af skriftligt materiale. Den skal gentages ved ændringer og med passende mellemrum, og I skal kunne vise Arbejdstilsynet, hvordan I har instrueret. Netop manglende dokumenteret instruktion er et af de hyppigste fund ved kemitilsyn.

Kom i gang: fire trin

1. Skab overblik: Gå arbejdspladsen igennem og saml alle faremærkede produkter i én liste, også dem, der gemmer sig i rengøringsskabet og ude i bilerne. Smid ud, hvad I reelt ikke bruger; hvert produkt mindre er mindre dokumentation.
2. Indhent sikkerhedsdatablade for resten, og tjek at de er aktuelle og på dansk.
3. Vurdér pr. proces: Gennemgå de arbejdsprocesser, hvor produkterne indgår, vurdér risikoen, og notér substitutionsovervejelserne undervejs.
4. Instruér og dokumentér: Gennemfør instruktionen, og registrér hvem der er instrueret i hvad og hvornår. Det er den dokumentation, tilsynet beder om.

Husk også samspillet med den almindelige APV: den kemiske risikovurdering er en del af APV'en og skal opdateres efter samme princip, ved ændringer, nye produkter og nye processer.

Sådan hjælper Verkta

I Verktas risikovurderingsmodul bygger du den kemiske APV struktureret op: produktliste med tilknyttede sikkerhedsdatablade, risikovurdering pr. arbejdsproces, dokumenteret substitutionsvurdering og kvittering for gennemført instruktion pr. medarbejder. Så ligger dokumentationen klar, den dag Arbejdstilsynet spørger. Prøv det gratis i 14 dage.